Dansk English Deutsch

Om mig

Jeg har en baggrund i musikvidenskab på Københavns Universitet. Sangen har dog altid fyldt mest i mit liv, og derfor har jeg sideløbende med andre uddannelser studeret klassisk sang i privat regi hos André Orlowitz og Ib Flemming Hansen i Danmark, samt Adriano Danese i Italien. Herudover har jeg deltaget i adskillige master-classes i England. Senest fra juni 2013 modtager jeg sangundervisning af operasangeren Bonna Søndberg.

I de senere år har jeg i stigende grad underholdt med arier og lieder ved private sammenkomster, men har også deltaget som solist i talrige kirkekoncerter i ind- og udland, så hvis du eller I står og mangler et indslag ved en privat eller offentlig fest/begivenhed, kan jeg tilbyde et festligt og fejende operaindslag – f.eks. fra Carmen med "eget" orkesterakkompagnement.

Jeg kan også tilbyde klassiske koncerter i almindelighed med italienske, franske, tyske og engelske arier. Herudover har jeg et omfattende repertoire af danske sange.

Jeg har endvidere stor erfaring med kirkekoncerter omfattende et bredt repertoire indenfor den liturgiske musik.

Se et eksempel på hvad jeg kan tilbyde

Ring eller skriv for nærmere aftale.